SPRING FAVOURITES on SALE

Travel journey: BUDAPEST

budabest-guide-1

Som lovet en lille miniguide til Budapest med gode spisesteder, shopping og fine bygninger. Da det var første gang min kæreste og jeg var der, nåede vi ikke hele Budepest rundt, men jeg er sikker på, at vi kommer til at opleve endnu mere næste gang.

En ting jeg elsker ved en ny stor by er at tulle rundt i gaderne, opleve de fine bygninger og stemningen i byen. Gennem hele Budapest løber Donau Floden og jeg vil helt sikkert anbefale at gå en tur over en af broerne. Vi boede i Pest, men på den anden side af floden i Buda ligger den smukke Matthias Kirke helt oppe på toppen, som er en af seværdighederne i Budapest. Derudover er der den vildeste udsigt over byen, så smut helt sikkert derop, hvis man er frisk på en lille udflugt.

Vi boede på Hotel President, der havde en skøjtebane på toppen, hvor der også var en smuk udsigt over Budapest.

budapest-guide-2

Vi spiste virkelig god mad på turen – alt lige fra michelin til street food, og det hele var virkelig billigt! Et godt tip: Selvom det ikke er muligt at reservere fordi alt er booket, så prøv alligevel at tag forbi restauranten. Vi havde prøvede at reservere hjemmefra, men forgæves – og alligvel fik vi bord hver aften.

Borkonyha Winekitchen er en michelin restaurant, vi spiste på den første aften, og det var hjernedødt godt. Stedet er virkelig fint, intemt og mega hyggeligt. Maden var lækker og delikat, og jeg ville uden tvivl spise der igen, næste gang jeg kommer til Budapest.

Anden aften spiste vi på Mazel Tov, som jeg havde fået anbefalet på Instagram, og det er jeg virkelig glad for. Du kommer ind i et stort, åbent rum med højt til loftet, hvor der hænger planter og fine lamper nedfra. Stemningen er total hyggelig og afslappet på samme tid, drinksene er overdrevet gode og maden lige sådan. Vi fik en blandet tallerken med forskellige kød, dip og brød til deling. Sørg for at sidde inde i det store rum, når i skal spise. De andre små rum er slet ikke lige så hyggelige.

Vores sidste aften brugte vi med middag på Zeller Bistro, der lå knap 200 m., fra hotellet – så nemt! Der var livemusik med guitar, og sygt hyggelige omgivelser. Jeg havde selv læst om denne restaurant fra flere forskellige hjemmesider, der anbefalede den, og det forstår jeg godt. Jeg kunne i hvert fald sagtens havde bestilt alt på menukortet, og drukket nogle flere drinks!

budepest-guide-3

Mht. shopping er der er gade, der bliver kaldt ‘Fashion Street’, hvor du finder butikker som H&M, Bershka, Mango, Zara osv. 10-15 minutters gågang derfra ligger Andrássy út, hvor Gucci, Louis Vuitton, Moncler og de fleste af de store modehuser har butik. I samme område ligger shoppingcentret WestEnd, hvis man er mere til indendørs shopping. Jeg fik købt lidt forskelligt fra high-street butikkerne – se lige her, men Budapest er ikke en by, jeg ville anbefale, at man tog til, hvis det kun gik ud på at shoppe. Alle shoppestederne kan man nemlig nå på en enkel dag.

Håber i kan bruge min lille guide, hvis i selv skal afsted i nærmere fremtid. Budapest er en mega hyggelig by – og endnu bedre om foråret eller sommeren, hvor aftenerne bliver længere og man kan nyde vin i aftensolen. Hvis jeg skulle afsted igen, ville jeg i hvert fald booke en tur, når der var lidt varmere end i februar, så man kan nøjes med bare en lille jakke.

2 kommentarer

  • Sofia Olalla

    Hvor lyder og ser det hyggeligt ud! Og fed opsætning af billederne😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPRING FAVOURITES on SALE