RÉSUMÉ DRESS

MADKLUBBEN ØSTERBRO

madklubben oesterbro

madklubben oesterbro

madklubben oesterbro

madklubben oesterbro

madklubben oesterbro

madklubben oesterbroMadklubben Østerbro er og forbliver en af mine absolut yndlingsrestauranter i København. I lørdags holdte jeg fødselsdag for alle pigerne med lækker mad, vin og drinks i lange baner på Madkubben – og det var så lækkert! I stedet for at få hver vores retter fik vi en masse forskellige retter til bordet, som vi kunne dele. Jeg elsker, når folk gider at dele nogle retter, så man kan komme i nærheden af at smage hele menukortet, og når folk ikke vil dele med mig, ender jeg alligevel med at sidde med min gaffel i alles mad – min kæreste hader det!

Køkkenet havde sammensat menuen til os og til forret fik vi tatar, der altid er en kæmpe favorit, hotdogs der altså bare er meget bedre end “Bentes Pølser”, blinis med stenbidderrogn og spareribs. Hovedretten var rib eye, oksecuvette og hellefynder. Hertil fik vi pommes med trøffelmayo, stegt blomkål med med mynte og yoghurt, nye kartofler med smør og urter samt salat med vinaigrette. Det hele var så overdrevet lækkert, og jeg kan faktisk anbefale det hele! Vi sluttede af med alle tre desserter fra menukortet – profiteroles med chokoladesauce, hindbærsnitter og Østerbro sundae, mums!

Madbklubben Østerbro kører med konceptet, hvor 1 ret koster 125 kr., 2 retter for 200 kr., og 3 retter for 225 kr., hvilket jeg synes er helt vildt! Når jeg skal ud at spise, plejer jeg stort set altid at foreslå en af Madklubbens restauranter – Østerbro og Bistro Royal er mine favoritter. Jeg ved, at jeg aldrig bliver skuffet over maden og derudover gør priserne, at du kan tillade dig at gå ud at spise tre-retter på en mandag, hvis I forstår, hvad jeg mener?

Udover de retter som vi fik serveret, har de endnu flere, som jeg skal sætte tænderne i næste gang, der nok bliver inden for kort tid! Tag et kig forbi menuen lige her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RÉSUMÉ DRESS